Medarbejder til nyt servicecenter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Borgerne i Odsherred har brug for dig!

I Odsherred Kommune nytænker vi vores borgerbetjening. Vi samler i de kommende måneder vores telefonbetjening af borgere og virksomheder i et stærkt team i et nyt Servicecenter.

Målet er, at vi løfter vores faglighed, vejledning og service, så vi sammen kan tilbyde borgerne i Odsherred Sjællands bedste borgerbetjening.

Derfor søger vi netop nu tre skarpe og ambitiøse borgervejledere, der vil være med til at bygge noget nyt og spændende op. Hvis du brænder for at yde imødekommende service, er god til at vejlede og hjælpe i telefonen, sætter pris på en sjov hverdag med humoristiske kolleger, og stiller du høje faglige krav til dit arbejde, så er det dig, vi skal have med på holdet.

Vi kan tilbyde:

  • Et meningsfuldt og afvekslende arbejde, hvor to dage sjældent er ens – og hvor du får mulighed for at gøre en direkte forskel for andre mennesker
  • Et sjovt og rart socialt miljø, hvor vi stræber efter at have det godt sammen og gøre hinanden bedre
  • Stor indflydelse på dit arbejde og den måde, vi i Odsherred Kommune møder vores borgere på
  • Fleksibilitet, når det handler om arbejdstid og rammer.

Dine opgaver er

  • At give borgere og virksomheder, der ringer til os en nem og servicemindet indgang til kommunen
  • At svare på spørgsmål og håndtere akutte henvendelser
  • At hjælpe og rådgive om selvbetjeningsløsninger og tidsbestilling til at blive ringet op på et tidspunkt, som borgeren selv vælger
  • At medbetjene og guide borgeren gennem telefonen
  • At hjælpe de ikke-digitale borgere
  • At være opsøgende og deltage i netværk i de forskellige afdelinger i kommunen for derigennem at få kendskab til, hvad de arbejder med

Din profil og kompetencer

  • Det er et plus, hvis du har erfaring fra en tilsvarende servicefunktion
  • Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke så vigtig, men du skal have lyst til at levere den gode service og at sætte borgeren/kunden i centrum
  • Du er typen, der er god til både at lytte til og tale med alle – og du kan sætte dig ind i, hvad de har brug for og ønsker hjælp til
  • Du kommunikerer klart og tydeligt
  • Du arbejder ubesværet med IT og digitale løsninger
  • Du behøver ikke have erfaring fra en kommune, men du skal være nysgerrig og have lyst til at sætte dig ind i Odsherred Kommunes opbygning og services.
  • Ind imellem er der henvendelser på f.eks. engelsk så kendskab til et eller flere fremmedsprog er en fordel

Din nye arbejdsplads

Servicecenter Odsherred er en ny enhed, som starter pr. 1. september 2023. Vi er fysisk placeret i Borgerservice på Asnæs Bibliotek, og her samler vi hele den telefoniske betjening af borgere, virksomheder og foreninger i Odsherred. I Servicecentret bliver du en del af et levende socialt miljø sammen de øvrige medarbejdere i Borgerservice, biblioteket og i kulturhuset Aksen. Servicecentrets åbningstid er mandag-fredag kl. 9-15.

Hvis du vil møde os, inden du sender en ansøgning, så holder vi et åbent hus arrangement torsdag den 8.6. mellem 14 og 17 i bibliotek og Borgerservice i Asnæs, Centervej 91, 4550 Asnæs
Her kan du møde dine mulige kommende kolleger og chef, ligesom du kan se de fysiske rammer.

Du kan også ringe til Louise Petersen 5966 6681, som er projektleder for det nye servicecenter eller til Kitt Rasmussen 5966 6676 som er teamleder i Borgerservice.

Løn- og ansættelsesforhold

  • Stillingerne er på 32 timer om ugen og med start den 15. august 2023
  • Løn efter relevant overenskomst og kvalifikationer

På odsherred.dk kan du finde yderligere information om Odsherred Kommune. Jobansøgningen sker via kommunens hjemmeside. Samtaler forventes afholdt onsdag den 28.6. med en evt anden runde fredag den 30.6.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odsherred Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odsherred Kommune, Nyvej 22, 4573 Højby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: http://www.odsherred.dk/job/ledige-job?hr=show-job/149315&linkref=109525&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5839259

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet