BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Fagligt og socialt stærkt fællesskab søger nye medlemmer!
“Hvis du ønsker at være en del af et fællesskab, hvor læringsmiljøer med nærvær, ro og fordybelse er højt prioriteret, skal du søge i Bevægelseshaven” Sådan siger en forælder til et vuggestuebarn i Bevægelseshaven, og fortsætter: “Som forældre i Bevægelseshaven ønsker vi os en pædagog, der med sit nærvær samt faglige dømmekraft er i stand til at møde det enkelte barn og herigennem skabe motivation og lyst til læring ud fra barnets egne interesser og behov”
En anden forælder til et børnehavebarn har følgende ønske: ”Som forældre i Bevægelseshaven ønsker vi os en pædagog, som er nysgerrig på sine omgivelser. En nysgerrighed på børns trivsel og mangfoldighed og de udfordringer der evt. måtte opstå. I Bevægelseshaven arbejder vi for et fællesskab hvor man føler sig velkommen og forstået. Et fællesskab, som inviterer forældre og kollegaer til, at samarbejde om at give vores børn den bedste start på livet. Og ikke mindst et fællesskab, der giver dig lyst til at møde op, og være nysgerrig.”
Kan du genkende dig selv i de ovenstående citater? Og er du klar til at indgå i et fagligt og socialt stærkt fællesskab? Så kunne det sagtens være lige præcis DIG, vi går og mangler i Bevægelseshaven.
Bevægelseshaven er en integreret institution beliggende i Hørve. Vi bor lige nu på 2 matrikler – begge med dejlige udeområder og god plads indendørs. Vi har pt 70 dejlige børn, som hver dag skal gives de bedst mulige rammer for trivsel og udvikling.
Vi står på et positivt og ressourceorienteret børnesyn og tror på, at alle gør deres bedste ud fra deres udgangspunkt. Vi er nysgerrige på det enkelte barn, og prioriterer ro og tid omkring børnene – og plads til at være lige den, man er.
Vi arbejder i Odsherred med flere tiltag for at sikre kvalitet i vores arbejde, og for at skabe læringsmiljøer, som tager udgangspunkt i børnegruppen og dens behov. Du vil blive tilbudt kurser i bla NUSSA, ICDP og i fællesskab med dine kolleger videreudvikle vores brug af PLC. Alle medarbejdere har afsat tid til forberedelse, møder mm.
Kort sagt så ønsker vi at udvide vores arbejdsfællesskab med voksne der:
- Er uddannede pædagoger
- Besidder positivitet og har en ressourceorienteret tilgang til mennesker
- Er initiativrige og handlekraftige
- Er oprigtigt nysgerrige
- Er fagligt stærke og har mod på videreudvikling
- Ser styrken i at være fælles om at løfte opgaverne
I Odsherred tilbydes alle at arbejde på fuld tid.
Hvis du er blevet nysgerrig på Bevægelseshaven ser vi gerne, at du kontakter leder Tania Nielsen for en snak og evt et besøg på 29362886
Vi afholder løbende samtaler, men du vil senest høre fra os efter ansøgningsfristen som er d. 2.4.24
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odsherred Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Odsherred Kommune, Nyvej, 4573 Højby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6011920