Nyt fra Hørve i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Hørve er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Døgnets anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ingen

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Rødkildebanken, Lejre
Langholm, Veddelev, Roskilde

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Thorsvej, Vester Lyng, Odsherred

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Tølløsevej, Tølløse, Holbæk
Bøstrupvej, Høng, Kalundborg

Tyveri fra køretøjer:

Ingen

 

Tyveri i tog – Ringsted Station

Kl 10.01 fik politiet melding om, at flere personer i et tog på vej mod Ringsted havde set en mand stjæle fra en kvindelig passagers taske. Kvinden konstaterede efterfølgende, at hun manglede 2000 kroner. Da toget ankom til stationen var politiet klar til at tage imod og foretog anholdelse af en 33-årig mandlig svensk statsborger. Han blev taget med til afhøring og efterfølgende løsladt. 

 

Færdselsuheld – Hestehavebakken, Kalundborg

Kl 10.22 skete der et færdselsuheld, da den 69-årige mandlige fører af en personbil pludseligt fik et ildebefindende og ramte ind i en lygtepæl. Der skete ingen personskade, men bilen kunne efterfølgende ikke selv køre fra stedet. Kommunen tager sig af den beskadigede lygtepæl.

Færdselsuheld – Holbækvej, Kalundborg

Kl 16.29 kørte en 19-årig lokal mand i personbil med lav hastighed op i en forankørende bil, der havde sagtnet farten på vej ind i en rundkørsel. Den bil blev så skubbet op bagi endnu en forankørende bil. Der skete ingen personskade.
Kørsel uden kørekort – Nordre Ringvej, Ringsted
Kl 16.49 standsede en patrulje en 33-årig mand fra Fyn, der kørte bil til trods for at han var frakendt førerretten. Det var syvende gang, at det skete og derfor blev bilen beslaglagt med henblik på konfiskation.

 

Knallert standset – Hørve Stationsvej, Odsherred

Kl 17.30 standsede lokalpolitiet en 16-årig lokal dreng, da han kom kørende på en knallert, der umiddelbart fremstod som om, at den kunne køre hurtigere end det tilladte, hvad den 16-årige nok måtte erkende, at den nok kunne. Faren til den 16-årige blev kaldt til stedet og politiet fik en snak med både far og søn om at knallerten skal lovliggøres om ikke må komme ud at køre, før det er sket, hvad de begge var indforståede med.

 

Butikstyv anholdt – Greve Midtby, Greve

Kl 18.50 blev politiet tillkaldt, da man i et supermarked havde set en mand tage vare, som han lagde ned i en kuffert som han forsøgte at komme ud fra butikken med. Manden forsøgte at løbe fra stedet, men blev stoppet af en vagt. Da politiet visiterede manden havde han fire øl og tre flasker parfume på sig og desuden lå der yderligere seks øl i hans kuffert. Der er tale om en 36-årig litauisk statsborger, der torsdag vil blive fremstillet i grundlovsforhør.

 

Brand i lade – Smidstrupvej, Hvalsø, Holbæk

Kl 19.13 kørte politi og brandvæsen til brand i en lade. Branden var tilsyneladende opstået i en havetraktor. Der var risiko for, at ilden ville brede sig til det halm og brænde, der også var i laden, men det lykkedes hurtigt for brandvæsnet at få slået ilden ned. Der skete ingen skade på laden. 

 

Person faldet over bord – Rørvig, Odsherred

Kl 20.44 fik politiet melding om, at en person muligvis var faldet i vandet fra sin sejlbåd i nærheden af Hundested og Rørvig. Brandvæsnet blev samtidigt tilkaldt med båd og Flyvevåbnet sendte også en redningshelikopter til området. Det lykkedes at finde personen, der var uskadt, og redde vedkommende op. Marinehjemmeværnet blev tilkaldt til at bugsere sejlbåden ind til Hundested.

 

Fund af narko – Kalundborg

Kl 04.28 var politiet til stede på en adresse i Kalundborg-området i forbindelse med en anmeldelse om husspektakler. I den forbindelse blev der på adressen gjort fund af godt 25 gram hash og 25 gram amfetamin. En 31-årig mand, der blev truffet på stedet, er nu sigtet for besiddelse af stofferne.
Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Midt- og Vestsjællands Politi.
Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi