Midt- og Vestsjællands Politi: Nyt fra Hørve - onsdag den 12. august

dato

Hørve er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Døgnets anmeldelser vedrørende:


Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ringstedvej, Ringsted

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Tåstruphøj, Holbæk
Holmevej, Solrød Strand
Brinken, Havdrup
Rørdrumsvej, Solrød Strand
Lergravsvej, Tåstrup, Holbæk
Gadesvinget, Greve
Egetoftevej, Højby
Hovgårds Alle, Solrød Strand

Indbrud i fritids-/sommerhus:

-

Indbrud i skole og institutioner mv.:

-


Grundlovsforhør i sag om røveri – Kordilgade, Kalundborg

En 19-årig kvinde fra Kalundborg fremstilles i dag kl. 11.30 i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk i en sag om et røveri, som blev begået tirsdag aften omkring kl. 22.00, hvor en 41-årig mand fra Slagelse blev overfaldet på en adresse i Kordilgade og frataget et mindre kontantbeløb. Den 41-årig pådrog sig ved røveriet en flænge i ansigtet og blev behandlet på sygehuset, men hans skader var ikke livstruende. Den 19-årige kvinde blev anholdt senere på aftenen, da hun er mistænkt for at have en rolle i sagen. Anklageren begærer dørlukning under retsmødet, så derfor kan der ikke oplyses yderligere om sagens omstændigheder på nuværende tidspunkt.

Fodgænger påkørt – Svellebakken, Veddinge, Fårevejle St. – Odsherred

kl. 10.23 fik politiet anmeldelse om, at der omkring kl. 09.00 var sket et færdselsuheld på Svellebakken i Fårevejle. En 79-årig kvinde fra lokalområdet trak sin cykel op ad Svellebakken, da en bilist som passerede kvinden, kom til at køre over hendes ene fod. Føreren af bilen, en 89-årig mand fra lokalområdet standsede op og var meget ked af uheldet. Han kørte den tilskadekomne kvinde på hospitalet, hvor hun blev behandlet for et brud på foden. Sagen blev anmeldt til politiet af pårørende til den tilskadekomne kvinde, og politiet optog rapport i sagen for at undersøge omstændighederne omkring uheldet.

Arbejdsulykke – Navervænget, Roskilde

Kl. 11.04 kom et alarmopkald om tilskadekomst ved en asfaltvirksomhed. En 52-årig mand fra Vemmelev havde fået et varmt asfaltprodukt kaldt bitumen over benene i forbindelse med at et rør skulle skiftes på en tank. Politi og ambulance blev sendt til stedet, hvor manden havde pådraget sig svær forbrænding på underbenene. Han blev kørt til behandling på Rigshospitalets traumecenter. Politiet skrev rapport om sagen og underrettede arbejdstilsynet om ulykken.

Butikstyveri – Vallekildevej, Hørve – Odsherred

Kl. 14.11 tilbageholdt personalet i Fakta en udenlandsk mand, da han havde stjålet fra butikken. En patrulje blev sendt til stedet, hvor de traf en 43-årig mand fra Rumænien med arbejde i Danmark. Han gik ind i supermarkedet for at købe øl, men tog samtidig nogle pakker fersk svinekød i sin taske. Ved kassen betalte han kun for øllene, hvorefter han forlod butikken uden at betale for kødet. Han blev sigtet for butikstyveriet og kan forvente at få en bøde i sagen.t

Færdselsuheld – Kalundborgvej, Kalundborg

Kl.16.29 skete et sammenstød på Kalundborgvej ud for nr. 116. En 63-årig mand fra Kalundborg fik det dårligt under kørslen og trak over i den modkørende vejbane, hvor hans bil stødte sammen med en modkørende bil, der blev ført af en 61-årig kvinde fra Holbæk. Den 63-åriges bil ramte den kvindelige bilist på venstre side af køretøjer, så hendes bil blev skubbet i grøften. Vejen var spærret i forbindelse med uheldet, men efter omkring tyve minutter kunne trafikken glide langsomt forbi uheldsstedet. Ingen personer kom til skade ved uheldet. Politiet optog rapport i sagen.


Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi