Rådyr årsag til uheld

dato

Kl. 06.28 torsdag morgen skete et uheld, da et rådyr løb ud foran en bil på Dragsmøllevej ud for Vindekilde i Hørve. Føreren af bilen, en 29-årig mand fra Højby, så dyret ramme hans sidespejl, hvorefter dyret blev slynget over i den modkørendes vejbane.

En 56-årig lokal mand kom samtidig kørende i en mindre varebil i den modsatte retning. Rådyret røg ind igennem varebilens forrude som knustes. Føreren blev ramt af glasskår i ansigtet, men blev heldigvis ikke ramt direkte af rådyret, som blev dræbt på stedet.

Politi og ambulance kørte til stedet, hvor det sydøstgående spor var kortvarigt spærret indtil bilen var fjernet, men trafikken blev ledt forbi i det nordvestgående spor.

Den 56-årige blev kørt til tjek på sygehuset, men han slap meget heldigt fra den voldsomme ulykke uden at komme noget alvorligt til. Den 29-årige var uskadt efter mødet med rådyret.

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi