Politiet blev tilkaldt kl. 21.43 til Vallekildevej i Hørve, Odsherred, efter meldinger om affyring af kanonslag. Ved ankomsten traf patruljen et køretøj ved stationen, hvor fire unge mænd stod ved bilen.
De unge mænd blev visiteret for fyrværkeri, og i bilen fandt politiet et kanonslag og en kniv. En 17-årig ung mand fra Nykøbing Sjælland blev sigtet for besiddelse af kanonslag og kniv, mens en 15-årig dreng fra Hørve blev fundet i besiddelse af to kanonslag og blev sigtet for dette.
Desuden blev en 17-årig ung mand fra Jylland sigtet efter ordensbekendtgørelsen for at fortsætte sit råberi trods patruljens anvisninger.