Midt- og Vestsjællands Politi: Seneste nyt fra Hørve - torsdag den 5. november

Profilbillede
dato

Hørve er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Døgnets anmeldelser vedrørende:


Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ingen

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Moseskrænten, Ejby, Lille-Skensved
Rødkælkevej, Allerup, Holbæk
Acacievej, Strøby Egede, Køge
Morbærvej, Strøby Egede, Køge
Strandgårdsvej, Karlslunde
Humlebækvej, Køge
Nylandsvej, Køge

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen


Trusler mod politiet og en kvinde – Hørby, Tuse Næs, Holbæk

Kl. 08.37 fik politiet en anmeldelse om, at en mand optrådte utryghedsskabende i Hørby. I området fik politiet kontakt til en lokal 44-årig mand, som var bevæbnet med en kniv, og som optrådte truende over for politiet. Politiet afgav til sidst skud mod manden, der blev ramt i benene. Den nu sårede mand fik den fornødne førstehjælp, indtil en tilkaldt ambulance og akutlægebil nåede frem, så han kunne bringes til en skadestue til undersøgelse og fornøden behandling.

Den 44-årige blev formelt anholdt i forbindelse med sagen og sigtet for trusler om vold mod politiet samt trusler på livet over for en kvinde, så han vil tidligt torsdag blive fremstillet in absentia i et grundlovsforhør ved Retten i Holbæk med krav om varetægtsfængsling fra anklagemyndighedens side.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed blev underrettet og tilkaldt til at forestå undersøgelserne af omstændighederne omkring politiets skudafgivelse mod den 44-årige, så politiet har ikke yderligere oplysninger om de konkrete omstændigheder i sagen. Dele af Hørby Færgevej var afspærret for gennemkørende trafik i længere tid i forbindelse med de tekniske undersøgelser efter skudepisoden.

Narkosalg – Hørve – Odsherred

Kl. 10.15 mødte en politiet op på en adresse i Hørve, hvor politiet havde en ransagningskendelse, da der var mistanke om, at personer på stedet solgt narkotika. Patruljen havde narkohunde med, som gennemgik stedet, hvor der blev fundet 55,85 gram amfetamin, som blev beslaglagt til sagen. En 34-årig lokal kvinde blev anholdt og sigtet for narkobesiddelse med henblik på videresalg. Hun blev taget med til politistationen til afhøring og sagsbehandling, hvorefter sagen blev vurderet af anklagemyndigheden, som ikke fandt grundlag for at fremstille den 34-årige i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling. Hun blev derfor løsladt, men kan forvente at høre mere når sagen skal afgøres.

Spirituskørsel – Rødhøj, Grevinge – Odsherred

Kl. 17.27 kørte en bil ud på en pløjemark, da føreren, 25-årig mand uden fast bopæl i Holbæk, mistede herredømmet over bilen. Den 25-årige kom ikke noget til, men politiet kørte til stedet og testede føreren med alkometeret, da der var mistanke om, at han var spirituspåvirket. Alkometertesten viste, at føreren havde en promille over det tilladte, så han blev anholdt, sigtet og taget med til en blodprøveudtagelse, hvorefter han blev løsladt. Den sigtede vil høre mere fra politiet, når resultatet af blodprøven kommer. Der skete ikke skade på øvrige genstande i forbindelse med, at bilen endte på marken.

 

 

OPFØLGNING


Løsladt af dommer i grundlovsforhør – Grov vold – Roskilde

To mænd på 32 og 61 år fra Roskilde blev onsdag fremstillet i grundlovsforhør i en sag om grov vold mod en 74-årig mand fra Roskilde d. 23. oktober 2020.

 

Lidt mere om sagen fra gårsdagens døgnrapport:
Den 74-årige var blevet opsøgt på sin bopæl og havde i forbindelse med overfaldet pådraget sig bl.a. knoglebrud i kroppen, så han blev indlagt på sygehuset efterfølgende. Den 74-årige var blevet opsøgt på sin bopæl, fordi han fra et lokalt værtshus i Roskilde kommunes nordlige del tidligere havde fjernet et skilt, som mændene ønskede udleveret.

De to anholdte blev løsladt af dommeren ved grundlovsforhøret, men er fortsat sigtet i sagen. Grundlovsforhøret foregik for lukkede døre, hvorfor der ikke kan oplyses yderligere pt. Politiet arbejder videre med voldssagen, hvor de to sigtede kan forvente at høre mere, når sagen skal afgøres.


Denne artikel er skrevet af Ninna Andersen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Midt- og Vestsjællands Politi.
Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi