Hørve er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Stenhusvej, HolbækIndbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Blomsterhaven, HolbækGræsmarkvej, Føllenslev
Karlslundevej, Karlslunde
Indbrud i fritids-/sommerhus:
IngenIndbrud i skole og institutioner mv.:
IngenTyveri fra køretøjer:
Egeholmen, Solrød StrandVintapperbuen, Kirke-Hyllinge
Karlslunde motorvejsrasteplads, Karlslunde
Politiet søger ejeren af speciel cykel – Holbæk
En patrulje kørende i Holbæk by har fundet en særpræget cykel, som politiet har en formodning om er stjålet fra rette ejer. Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser derfor ejeren af cyklen, så den fine nye cykel kan komme hjem igen. Cyklen fremlyses her i den offentlige døgnrapport i håbet om, at ejeren bliver opmærksom på det og henvender sig til politiet. Ejeren skal henvende sig hos politiet i Holbæk eller på tlf. 114.
Færdselsindsats mod ulovlige knallerter – Odsherred
Onsdag aften var politiets færdselsafdeling i Odsherred, hvor de foretog en målrettet indsats mod ulovlige knallerter. Det førte til flere sager med konstruktivt ændrede knallerter, som kørte langt over det tilladte. En fik taget sin knallert, da han kørte på en for hurtig knallert, og en anden kørte påvirket med narko på sig. Kører man på en konstruktivt ændret knallert, lægges sagen op til en betinget frakendelse af førerretten og ved gentagelsestilfælde kan knallerten konfiskeres.kl. 17.15 blev en 53-årig mand fra Fårevejle standset på en lille knallert, da han kom kørende ad Rådhusvej i Asnæs. Knallerten var konstruktivt ændret, så den blev målt på rullefelt til at kunne køre 57 km/t, selvom den højst må køre 30 km/t.
kl. 17.20 kørte en 17-årig ung mand fra Vig ad Holbækvej mod syd i Vig by, da han blev standset af politiet, fordi den kørte betydeligt hurtigere end tilladt. Patruljen vurderede, at knallerten var ulovlig, og at den skulle indbringes til nærmere undersøgelse. Den 17-åriges værge blev orienteret om sagen, og både han og forældrene vil høre mere fra politiet, når knallerten er undersøgt. Den 17-årige, som erkendte at knallerten kørte for stærkt, blev vejledt om, at han risikerede en betinget frakendelse af retten til at køre lille knallert, hvis undersøgelsen viste, at den var konstruktivt ændret.
Kort efter Kl. 17.27 standsede politiet en 17-årig ung mand fra Nr. Asmindrup, som kørte på en lille knallert ad Holbækvej mod nord i Vig by. Også hans knallert kørte væsentligt hurtigere end 30 km/t. Knallerten blev taget med ind til nærmere undersøgelse for, om den er konstruktivt ændret. Den 17-åriges far blev orienteret, og de vil senere høre mere i sagen.
kl. 20.21 i krydset Rørvigsvej/Klintevej i Nykøbing Sj. standsede politiet en 28-årig mand fra lokalområdet, som kørte på en lille knallert i påvirket tilstand. En narkometertest viste, at han var påvirket af amfetamin, så han blev anholdt og sigtet. Politiet fandt 1,83 gram amfetamin på manden i forbindelse med visitation. Knallerten viste sig ikke at være forsikret, og kunne desuden køre alt for stærkt. Den blev derfor indbragt til undersøgelse, og føreren blev taget med af politiet, da han skulle afgive en blodprøve. Herefter blev den 28-årige løsladt, og når resultatet af blodprøveanalysen kommer, vil han høre mere i sine sager.
kl. 21.10 beslaglagde politiet en lille knallert, da det var anden gang inden for 3 år, at føreren blev standset på en ulovlig knallert, som kunne køre alt for stærkt. Patruljen stoppede knallerten, da den kom kørende ad Åstoftevej i Asnæs by med al for høj fart. Føreren af knallerten, en 17-årig ung mand fra Fårevejle, accepterede beslaglæggelsen, og hans mor blev orienteret om sagen. De vil senere for besked om sagens videre gang.
11-årig cyklist stødte sammen med bil – Lykkebakken, Kalundborg
Kl. 13.57 skete et uheld på Lykkebakken i Kalundborg, da en 11-årig dreng fra Kalundborg foretog et venstresving ud foran en bil, som kørte i samme retning. Politi og ambulance blev sendt til stedet.Både bilist og cyklist kørte i østlig retning i, da bilisten, en 52-årig mand fra Kalundborg, begyndte at overhale cyklisten. I det samme svingede cyklisten til venstre ud foran bilisten, som ikke kunne nå at standse, men ramte drengen. Det regnede på uheldstidspunktet, men der var god sigtbarhed. Den 11-årige, der havde cykelhjelm på, slap heldigt fra uheldet. Han blev tjekket på skadestuen, men var sluppet fra sammenstødet med knubs og forskrækkelsen. Bilisten påkørte et el-skab efter sammenstødet, så politiet tilkaldte el-selskabet til at udbedre skaderne. Heller ikke den 52-årig kom til skade ved uheldet. Politiet registrerede uheldet, som ikke gav anledning til større trafikale udfordringer på stedet.
Solouheld i regnvejret – Tømmerupvej, Mørkøv – Holbæk
Kl. 16.56 skete en soloulykke på Tømmerupvej i Mørkøv, Holbæk, da en 55-årig mand fra Sorø kørte galt i en kassebil i det våde føre. Han kom kørende i østlig retning, da han i en kurve kom for langt ud i vejrabatten og forsøgte at styre kontra. Dette medførte at varebilen kom i slinger, og han mistede herredømmet over bilen, som kørte af vejen og landede oven på en bunke sten, som lå i vejkanten. Politi og ambulance kørte til stedet, hvor chaufføren blev tilset for smerter i armen. Han var dog ikke kommet noget alvorligt til.Politiet registrerede uheldet og bestilte nødflytning af varebilen, som havde fået skader og holdt halvt ude på kørebanen. Bilen blev trukket fri af vejhjælp og kørt væk, så vejen igen var fri, og trafikken kunne passere.