Hørve er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
IngenIndbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Bjergmarken, HolbækSvinget, Vindekilde, Hørve
Indbrud i fritids-/sommerhus:
IngenIndbrud i skole og institutioner mv.:
IngenFartglad bilist filmet – Hovedvejen, Osted, Lejre
Kl. 11.50 var politiet videobil på patrulje, da en bil foretog overhaling hen over spærrelinje og spærreflade, hvilket blev filmet af patruljebilen. Bilen kørte desuden alt for stærkt, og blev målt til at køre med 127 km/t, hvor den højst tilladte hastighed er 80 km/t. Bilisten, en 48-årig mand fra Sorø, blev standset og sigtet for sin ulovlige kørsel. Det viste sig dog ikke at være første gang, at den 48-årige havde haft foden for tungt på speederen. Han kørte nemlig bil, selvom han allerede var blev frakendt førerretten ubetinget efter at være blevet fotograferet af en ATK-bil ved en automatisk trafikkontrol med al for høj fart. Den 48-årige blev derfor også sigtet for kørsel i frakendelsestiden, og kan nu forvente at sagen lægges op til yderligere frakendelse og en bøde. Sagen vil blive afgjort ved et senere retsmøde.Færdselssynder fik taget bilen – Ølbyvej, Køge
Kl. 13.35 var en patrulje fra færdselsafdelingen på hastighedskontrol i Køge, hvor en 54-årig mand fra Falster blev målt til at køre 69 km/t på Ølbyvej mod øst, hvor den tilladte hastighed er 50 km/t. Det viste sig dog, at blive en langt mere omfattende sag for den 54-årige, som var kraftigt påvirket af både spiritus, hash og amfetamin. Hans førerret var blevet inddraget i år grundet flere sager om spirituskørsel, som endnu ikke var afgjort. Han kørte desuden i en personbil, der hverken var indregistreret eller forsikret, og på bilen var påsat to forskellige stjålne nummerplader.Den 54-åriges blev anholdt og sigtet for de mange færdselslovsovertrædelser og tyveri af nummerplader. Hans promille blev målt til over 2,0, og da han oven i købet kørte spirituskørsel for 3. gang indenfor 3 år, beslaglagde politiet bilen med henblik på konfiskation, hvilket den 54-årige accepterede. Den anholdte fik udtaget en blodprøve, som politiet nu venter resultatet af. Herefter blev den 54-årige løsladt, og kan forvente at få sine sager afgjort ved et senere retsmødet, hvor også spørgsmålet om endelig konfiskation af bilen vil blive behandlet.
Ung handsketyv – Stationscentret, Roskilde
Kl. 16.18 anmeldte personalet i Føtex, at de havde bemærket fire drenge, som havde haft en mistænkelig adfærd. På overvågningen havde personalet set, at de fire drenge alle sammen gik ind i et prøverum med et par bukser. Kort efter kom drengene ud og hang bukserne tilbage. Herefter forlod drengene butikken via kasselinjen, hvor den ene dreng købte en sodavand. Drengene blev tilbageholdt foran butikken, hvor det viste sig, at den ene dreng, en 13-årig fra Roskilde, havde taget et par handsker på, som han ikke havde betalt for.Personalet fandt mærket fra handskerne i lommen på de bukser, som drengene havde haft med i prøverummet. Politiet og drengens far blev tilkaldt, og han blev afhørt til sagen. Da drengen er under den kriminelle lavalder, kan han ikke straffes for butikstyveriet, men kommunen blev underrettet om sagen.
Cafégæst sov i detentionen – Helligkorsvej, Roskilde
Kl. 21.13 fik politiet anmeldelse fra cafeen ved Gimle, som havde en spirituspåvirket gæst, som var faldet ned af stolen og nu skabte uro på stedet. En patrulje kørte frem og traf en 60-årig mand fra Roskilde, som nu havde taget ophold ude foran caféen, hvor han råbte højt og fremstod uligevægtig. Den 60-årige blev anholdt, da han ikke kunne tage vare på sig selv. Patruljen tog ham med i detentionen, hvor han sov til næste morgen. Han blev herefter løsladt uden at være blevet sigtet for noget.Mand udsat for afpresning på nettet – Lejre
Kl. 21.50 anmeldte en 45-årig mand fra Lejre kommune, at han havde været udsat for afpresning efter kontakt med en kvinde på nettet. Den 45-årige havde fået kontakt med en kvinde på nettet, som havde opført et stripshow for ham på via Messengeropkald. Herefter havde kvinden opfordret ham til at sende intime fotos og film af sig selv, hvilket han havde gjort. Herefter blev kvindens chatkonto overtaget af en mand, som var i besiddelse af de intime billeder af den 45-årige. Manden på chatten truede med at sende billederne af den 45-årige til alle hans kontakter, hvis han ikke straks overførte penge til manden. Den 45-årige havde endnu ikke overført nogen penge, men søgte vejledning hos politiet, som nu efterforsker sagen om sexafpresning.Politiet opfordrer borgerne til at tænke sig godt om, når de færdes på nettet. Man ved aldrig, hvem der i virkeligheden gemmer sig bag en profil på sociale medier. Fotos som deles elektronisk kan blive delt videre uden dit samtykke.
Hvis du bliver afpresset:
• Stop kommunikationen
• Lad være med at dele mere
• Lad være med at betale noget
• Dokumenter hændelsen med screendumps og gemte beskeder
• Få hjælp og tal med nogen om det
• Anmeld forbrydelsen til politiet
Læs mere på Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside